Når programmering bliver professionel praksis: didaktiske valg i nordisk erhvervsakademiundervisning

Af: Mikael Debel

Programmering fylder stadig mere i professionsrettede uddannelser, men hvordan undervises der egentlig i faget på erhvervsakademiniveau i Norden? Dette blogindlæg giver et kort indblik i et nyt litteraturstudie, der kortlægger didaktiske tilgange, fælles tendenser og centrale udfordringer i nordisk programmeringsundervisning.

Programmering har i en årrække været en central del af mange erhvervsakademiuddannelser, men den didaktiske forskning på området er spredt og ofte kontekstafhængig. I artiklen Programmeringsundervisning i Norden – et litteraturstudie af didaktiske tilgange på erhvervsakademiniveau samles og analyseres eksisterende nordisk forskning med det formål at skabe et overblik over, hvordan programmeringsundervisning tilrettelægges i praksis.

Litteraturstudiet tager udgangspunkt i professionsrettede uddannelser, hvor programmering ikke blot er et teoretisk fag, men et håndværk, der skal kunne anvendes i konkrete sammenhænge. På tværs af den gennemgåede litteratur fremstår praksisnær undervisning som et gennemgående træk. Mange undervisningsforløb er projektbaserede og organiseret omkring autentiske problemstillinger, der skal understøtte de studerendes forståelse af programmering som et redskab til problemløsning snarere end som et isoleret teknisk domæne.

Samtidig peger studiet på en række didaktiske udfordringer. Især begyndervanskeligheder fylder meget i forskningen, hvor abstraktion, syntaks og fejlhåndtering ofte udgør barrierer for de studerende. Dette stiller krav til stilladsering, progression og tydelige læringsmål. Her viser litteraturen også, at der er stor variation i, hvordan undervisere vælger at strukturere forløb og definere, hvad der forventes af de studerende på forskellige niveauer.

Et andet centralt tema i studiet er brugen af computational thinking som ramme for programmeringsundervisning. I flere nordiske bidrag anvendes begrebet til at koble programmering sammen med bredere kompetencer som analyse, modellering og systematisk problemløsning. Det peger på en bevægelse væk fra et snævert fokus på kode og hen imod en mere helhedsorienteret forståelse af programmeringskompetence.

Afslutningsvis fremhæver litteraturstudiet underviserens rolle og didaktiske sikkerhed som afgørende faktorer for undervisningens kvalitet. Programmeringsundervisning kræver både faglig dybde og pædagogisk refleksion, og studiet viser, at disse to dimensioner ikke altid følges ad i praksis.

Samlet set bidrager artiklen med et forskningsbaseret overblik, der kan fungere som afsæt for videre udvikling af programmeringsundervisning på erhvervsakademiniveau. Den er relevant for undervisere, uddannelsesudviklere og beslutningstagere, der ønsker et nuanceret billede af feltets nuværende tilstand og fremtidige udfordringer.

Artiklen kan læses i sin fulde længde her:
https://www.eaviden.dk/wp-content/uploads/2026/01/Programmeringsundervisning-i-Norden_-Et-litteraturstudie-af-didaktiske-tilgange-paa-erhvervsakademiniveau.pdf